Cupping
Cupping anvender jeg typisk i forbindelse med kropsterapi-/ eller massagebehandlinger.
Du har måske ikke tidligere hørt om cupping. Cupping er en metode, hvor de hule plastkopper sættes på huden og suges fast ved hjælp af undertryk. Deres primære opgave er at bevæge Qi, blod og opløse stagnationer.
De bruges til at skabe cirkulation, flow og afbalancering i kroppen. De kan bruges til at massere med eller til at sætte på akupunkturpunkter, muskler og led.
De er specielt velegnet til lidelser, hvor der er kredsløbsproblemer, ødemer og hovedpine. Ydermere er de effektive ved inflammation, overbelastet væv, appelsinhud, kroniske smerter, sportsskader m.m.
Hvis jeg foreslår cupping, vil jeg altid afklare det med dig først, da de kan efterlade lidt misfarvning af huden, som dog går væk efterfølgende.